| Fra Indien Januar 2010 |
Startede ud mandag morgen med at føle mig skidt tilpas, og kastede op allerede da vi skulle ud af døren fra Lone og Troels, så det var ikke den sjoveste køretur til Agra – men afsted skulle vi jo. Undrvejs gjorde vi flere gange holdt så jeg lige kunne komme af med en skylle. Ved Sikandra – et mausolæum lykkedes det at holde det i mig, og troede det så var ovre – Men da vi så var nået til Taj Mahal og var på tur med guiden, måtte jeg en tur i buskene – og kort efter fulgte Inga trop – Mens de andre så det indvendige af Taj Mahal sad jeg udenfor og havde det skidt – det resulterede i at jeg blev en seværdighed i mig selv – det var åbenbart et vældigt hit at blive fotograferet med sådan en bleg hvid en.
Efter Taj Mahal fik vores guide fra helvede lokket os ind i en tæppebiks – hvor vi kæmpede for at slippe fra – men os syge skravl ville bare gerne hjem til hotellet og på hovedet i seng.
Heldigvis havde vi det lidt bedre dagen efter hvor turen gik til Ramthanbhore.
Inden vi forlod Agra var vi forbi Agra Fort som vi ikke mente vi kunne holde til at se dagen før, men det var nu et rigtigt fint sted.
| Fra Indien Januar 2010 |
På vejen gjorde vi stop ved Fathephur Sikri, som i sin tid blev bygget som hovedstad, men kun blev brugt i få år. Tilbage står ruinerne, men et flot sted
| Fra Indien Januar 2010 |
Og så kom vi til Ramthanbhore og et meget koldt hotel – vi var godt nok lige ved at fortryde vi havde taget den lange tur derud bare for at se en tiger. Men op og afsted kl. 05.30 for at være klar til safari – proppet sammen i en kold åben jeep og afsted mod reservatet.
Det var meget tåget, men vi så da nogle forskellige fugle, dådyr, en antilope, en krokodille. Tigren var vi ved at have opgivet, da det var meget meget tåget – men lige inden det gik tilbage til hotellet fik vi endelig et kort glimt af en tiger – så turen var alligevel ikke forgæves :o)
| Fra Indien Januar 2010 |
På turen tilbage til Delhi kørte vi omkring Jaipur – hvor vi lige var lidt drive by turister – så der fik vi lige et par ekstra seveærdigheder med. Og så kom vi endelig hjem til Lone og Troels – og fik pakket om til sommertøjet – for så gik turen mod Kerala i syd :o)