Efter desværre at ha fået Stella aflivet 12 1/2 år gammel blev der meget stille i det lille hjem, så jeg bestemte mig hurtigt for at jeg skulle have en ny hund. Men når nu jeg skulle have den fra hvalp af ville jeg jo gerne vælge den helt rigtige, så det krævede store mængder research!Da Stella ikke var god til at blive hjemme var et af mine ønsker en der var god til netop dette og derfor blev jeg ret hurtigt gjort opmærksom på af min far at jeg da skulle have en Hovawart. Dem er der bare ikke lige så mange af, så jeg kunne ikke finde en tæve i Danmark – og min gamle barndomsdrøm om en Australsk terrier spøgte også stadig. Efter et besøg hos en flok Aussier var jeg nu også overbevist om at det var sådan en jeg skulle have, men dem var der også lidt ventetid på. Så dukkede Wilma pludselig op – i Sverige – hun er født med for kort hale og derfor var der ikke nogen der ville have hende. Men da jeg først havde set et billede af hende var jeg solgt. Så derfor gik turen så snart fødevarestyrelsen havde givet sin tilladelse – en tur til Sverige. Og heldigvis var Wilma lige så skøn i virkeligheden, så hun kom med os hjem :o) Og tog den lange tur helt uden problemer!
Og hvor er jeg allerede glad for den hund, hun er så skøn, glad og opmærksom – er altid lige i nærheden – så meget at jeg flere gange har været lige ved at falde over hende ;o)