Saa kom vi endelig paa nettet igen. Selvom det maaske ikke er det hurtigste vi endnu har oplevet, men det er bedre end ingenting.
De sidste tre dage har vi koert gennem Atacama oerkenen, og vi har oplevet saa meget at det ikke er til at holde styr paa det hele. Men den foerste dag startede med et par timers bad i nogle fantastisk dejlige varme kilder – men desvaerre kom jeg til at ligne et dannebrogsflag – selvom jeg ellers brugte storre maengder solcreme og mange gange – men vi var flere om det – Canadierne er heller ikke for meget vant til den staerke sol, saa vi er nogle stykker der passer meget paa.
Bagefter gik turen ud i oerkenen hvor nogle proevede at sanboeade, det saa meget sjovt ud, men jeg var nu saa gennemstegt at jeg var glad for bare at finde en smule skygge og kigge paa. Sidst paa dage gik turen til Valley of the moon hvor vi saa en flot solnedgang og rendte ind i de foerste danskere siden FC Zulu paa flyveturen herned. Det var helt underligt at snakke dansk naar det ikke bare var til hinanden. Men vi er dog ved at laere vores guide og en af canadierene lidt dansk, de kan ikke rigtigt lide naar de ikke ved hvad vi snakker om 😉
Vi overnattede i lodges – nogle simple huse med et vaerelse til pigerne og et til drengene. Men der var da toilet og alting saa helt galt var det ikke. Og stroem var der saa sandelig ogsaa et par timer, saa det var vaeldigt. Det vaerste vaar at det blev 8 graders frost, men vi pakkede os godt ind og saa var det ikke noget problem.
Igaar koerte vi saa igen hele dagen og saa de flotteste soer (laguner) i alle mulige farver og nogen af dem med en masse flamingoer, saa det var en virkelig flot tur, men lidt anstrengende for det var ikke ligefrem de bedste veje vi endnu har moedt – det var lidt haardt for blaeren, da hojden aabenbart goer at man traenger til at tisse oftere, saa vi var tit mere interesserede i de omkingvoksende buske en det vi egentlig stoppede for at se.
Det er de mest maerkelige ting man oplever paa saadan en tur, igaar mens vi koerte rundt ude midt i oerkenen spillede vores kok (chaufoerens kone) kassette baand, og pludselig var der et nummer med safri duo – godt nok blandet med noget andet, men det var ret specielt. Vi var ret glade for musikken for i den anden bil koerte det samme baand igen og igen, saa den var de andre ved at faa nok af.
Hen mod aften naede vi til lige i naerheden af den store saltslette og her overnattede vi endnu engang i lodges, men her var endda varmt vand og alt muligt. Selve huset var delvist opbygget af saltblokke, det saa lidt specielt ud, men det var rigtigt hyggeligt. Da solen var ved at gaa ned var vi oppe paa en naerliggende klippe og se solnedgangen over Salar de Uyuni.
Bagefter var der aftensmad, og saa kom der fire lokale boern og optradte for os, saa det var en rigtig hyggelig aften. Vi sluttede af med et spil 31 som de aabenbart ogsaa kender i de andre lande, g jeg vandt over baade Peru, Canada, Australien og USA, saa det synes jeg var vaeldigt sjovt :o)
Imorges havde vi saa bestemt os til at skulle se solopgangen saa vi var forholdsvis tidligt oppe – helt hvornaar det var er der tvivl om da vi ikke helt har fundet ud af hvad klokken er i Bolivia – vores leder sagde at vi skulle stille uret en time tilbage da vi koerte over graensen, men vi har senere fundet ud at at det var fordi graensekontrollen troede vi kom fra agentina og ikke chile. Men pyt med det, for vi har jo haft vores egne chaufoerer hele vejen og de har paent ventet paa os, lige meget hvor mange tissepauser eller lama stop vi har haft. idag var det vores chaufoers fodselsdag – han blev 22 – vi blev overraskede, for de ser alle sammen meget aeldre ud, men vi fejrede det med fodselsdagssang og kage.
Idag er vi saa koert igennem saltsletten Salar De Uyuni som er 12.000 km2. De skulle maaske naermere kaldes saltsoer da de for ojeblikket er delvist daekket af vand, men det er nok noget af det flotteste jeg har set, himmel og bjerge spejler sig i det, saa det giver en helt utrolig effekt, og vi lavede de sjoveste opstillinger derude. Nu er vi saa ankommet til Uyuni, en lille kedelig by midt i ingenting, saa vi har bestemt os til at leje en bus og koere videre i nat istedet for at blive her til imorgen – saa kan vi se mere i Potosi hvor vi kommer til imorgen. Men lidt sjovt er her nu ogsaa vi har indtil nu set 3 lastbiler med svenske navne paa og en enkelt dansk – serritslev transport – saa verden er godt nok meget lille.
Det vaar vist alt for nu… kan ihvertfald ikke lige komme paa mere, men her sker jo hele tiden saa meget det ikke er til at faa det hele med.