| Fra Indien Januar 2010 |
Lørdag nat ved 02.30 (omkring 23 tiden i DK) tiden tog vi fra Lone og Troels for at komme til lufthavnen og konstatere at flyet var udskudt til kl 12 på grund af tåge – Det ville betyde vi ikke kunne nå flyet videre fra Istanbul og ville strande der til søndag. Det var vi ikke ligefrem henrykte over, men vi kunne dog, hvis vi selv kunne finde en anden mulighed, blive flyttet over til et andet selskab.
Så vi brugte nogle timer i uvidenhed på at først Lufthansa skulle begynde check-in – de havde desværre ikke pplads, så vi var lige vidt. Men så fik vi snakket med Finnair, og JUBII – de havde plads på flyet til Helsinki, og endda en afgang videre derfra og til København! – det næste problem var så at få fundet nogen fra Turkish der kunne flytte os over, og de var selvfølgelig pist væk. Da de endelig dukkede op tog det hvad er føltes som en evighed, men endelig lykkedes det og vi kunne checke ind – og derefter løbe ud til flyveren for at nå det, Men hvor var det godt at være på vej til Skandinavien!
Det endte dog med at af uforklarlige årsager måtte vente halvanden time i flyveren i Delhi, men så kunne vi da få sovet lidt.
Da vi kom til Helsinki måtte vi igen løbe for at nå flyet, men vi nåede det, og kom endelig til Danmark – bagagen nåede dog ikke lige med, så den kom et par dage efter med fragtmand. Det var jeg på en måde glad for så jeg slap for at bøvle med al den bagage hjem i toget. Og takket være Finnair nåede vi faktisk hjem næsten på det tidspunkt vi havde regnet med, så jeg kunne nå mit tog – Hurra for Finnair, de redede godt nok vores dag.
Så ved 23 tiden var jeg endelig hjemme i Harrild – det var skønt at komme hjem til fred og ro – og kulde – men kun indendørs, så det er til at leve med :o)
Det har været en rigtig spændende tur, med både gode og mindre gode oplevelser – jeg er glad for at ha set hvad det er for en verden Lone og Troels lever i, men jeg er godt nok også glad for det ikke er mig der skal bo der!