Saa fik jeg endelig tid til at komme til en computer igen..
Vi har vaeret saa mange steder og set saa meget siden sidst, saa der har ikke rigtigt vaeret tid til at finde net (nogle steder var der nu heller ikke net)
Efter at vi forlod La Paz kom vi til Puno det var en rigtig flot koeretur omkring titicaca soen. Dagen efter gik turen saa i baad ud paa Titikaka soen. Foerste stop var paa oen Taquile hvor vi fik en tour rundt paa oen. Det var virkelig et facinerende sted, men det var meget turistpraeget, der var hele tiden nogen der ville proeve at saelge noget.
Derefter gik turen videre til en anden o Amantani. Her skulle vi overnatte hos private familier, men da vi ankom var de ikke at se nogen steder. Det viste sig saa at vaere fordi de alle var oeverst oppe paa oen og holde fiesta i anledning af paasken. Paa vores vej derop blev vi moedt af en masse festklaedte og udklaedte mennesker. Det var folk fra Taquile som var paa vej ned for at tage baaden hjem. Men folkene paa Amantani festede videre, og det var en ubeskrivelig sjov oplevelse at vaere med til paa en oe midt ude i en soe i 4000 meters hojde, men folkene var meget venlige, og vi havde det rigtigt sjovt. Vi fik at vide bagefter at nomalt ville turisterne ikke vaere med til at danse, saa de synes vi var friske. Efter en god times tid begyndte folk saa smaat at bevaege sig ned ad og det var tid til at faa tildelt en vaertsfamilie.
Jeg delte familie med en af canadierne da vi blev enige om at vi nok fik mere ud af det hvis der var en spansktalende hvert sted. Vores familie var rigtig soed men det var nu alligevel en smule akavet, vi spiste foerst og saa spiste de bagefter. Men maden fejlede ikke noget – vi fik suppe, og bagefter kartofler med grillet ost og munay te som smagte meget godt.
Bagefter skule vi klaedes ud som de lokale og saa havde de en lille fest for os – det var da meget sjovt at proeve tojet, men selve festen var noget arrangeret og ikke saa sjov naar vi havde vaeret med til deres rigtige fest.
Forresten havde vi regnet med det ville vaere meget primitivt derude, men saa slemt var det sle ikke. de havde faeet solceller saa der var elektricitet.
Dagen efter gik turen saa videre. Vi blev vaekket til morgenmad bestaende af pandekage med syltetoj og munay te. Vi havde faaet besked paa at tage en gave med til familien bestaende af forskellige madvarer, og det var roerende at se hvor glade de blev for dem. Selvom de ikke manglede noget, saa var der nok alligevel nogen ting de ikke fik saa tit og vi fik et stort og kaerligt knus af bedstemoderen da hun saa der var kiks i posen. Derefter fulgte de os til baaden, det var lidt trist at sige farvel for de havde vaeret saa flinke.
Derefter fortsatte turen til sivoerne – hvor folk bor paa flydende sivoer, laver baade af siv og spiser siv. (faktisk ligesom lyssiv derhjemme, her er de bare en 2-3 meter hoje) Det var meget sjovt at se, men virkede ogsaa ret turistpraeget. Da vi igen var tilbage i Puno ventede vores guide med en fin ny bus som skulle koere os her til Cuzco. Det var en meget behagelig koeretur, men da vi kom hertil viste de sig bare at der var rendt vand ud et eller andet sted saa mange af os havde vaad bagage – godt vi er her saa laenge at vi har tid til at vaske! Vi var forresten ogsaa noedt til at skifte bus det sidste stykke af vejen fordi den var for stor til at komme om kring i de meget smalle gader – hvor to smaa biler knapt kan passere.
Men frem kom vi og det er et fint hotel.
Idag har vi saa vaeret ude at se lidt paa nogle Inka ruiner i omraadet og paa lidt af byen – her virker meget rart, men det var jo ogsaa det vores tidligere guide Carlos fortalte os paa hele turen hvor vi havde ham med.
Naa men det var vist alt for nu haaber alle har det godt derhjemme, regner med jeg naar at skrive igen inden Inca Trail, men ellers er det nok begraenset hvor meget tid jeg faar paa nettet inden hjemrejse.