30. marts 2009

Mandag var så vores sidste hele dag på Island, og den stod på shopping i stor stil.

Vi startede i Reykjaviks største shoppingcenter Kringlan og fik købt en hel del, blandt andet fik jeg fundet en fin kjole, så nu er jeg klar til Lones bryllup til sommer, mangler bare at få indbydelsen ;o)

Efter at været hele centret igennem, og stadig ikke fundet lige det uldtøj vi ville have, fortsatte vores shopamok anfald i centrum, hvor vi fik fundet de sidste uundværlige ting og fik provianteret så vi ikke skulle sulte på hjemturen.

Så gik vi hjem og fik læsset af på hotellet inden vi afsluttede vores islandstur med stil – med 4 retters middag på Perlan – en bygning opbygget omkring nogle af byens varmtvandstanke, hvor der i toppen er en fin restaurent som drejer rundt, så man rigtigt kan sidde og nyde udsigten mens man får serveret god mad. Det var en værdig afslutning på en dejlig tur.