Efter en god nats søvn var vi klar til at komme ud og se nærmere på omgivelserne. Egentlig var planen bare at tage det med ro den første dag og se os lidt omkring i Reykjavik, men da vi så vejret tog vi en hurtig beslutning og skyndte os at leje en bil. Vi ville ikke gå glip af muligheden for at se noget af landet i solskinsvejr.
Vi blev hentet på hotellet af udlejningsfirmaet, og på vej til deres kontor så vi de første bjerge med sne, tror måske han synes vi var lidt sære, da vi pludselig udbrød nøj og ihh osv. på stribe, men det var lidt en speciel oplevelse at køre til Reykjavik i mørke uden at se noget som helst, og så komme ud til sådan en udsigt.
Nå men vi fik lejet en fine Suzuki Grand Vitara (har dog ikke fået hørt brødrene om den nu også kunne gå an) som vi nogenlunde hurtigt fik ud af Reykjavik og afsted mod Sydkysten.
Vi fik hurtigt lavet de første mange fotostop – der var jo hele tiden noget nyt og flot at se. På et tidspunkt tog vi en afstikker væk fra ringvejen for at se en gammel tørvegård og en lille kirke – og ikke mindst få et glimt af vulkanen Hekla. Det var dog ikke helt nemt at finde ud af hvilket bjerg der nu var den rigtige, så til sidst fandt vi et hus der hed Litla Hekla hvor vi var inde og forhøre os. Og så viste det sig at være det bjerg vi det sidste lange stykke tid have kunnet se halvgemt i skyer.
Efter Hekla kørte vi videre til vandfaldet Seljalandsfoss, hvor vi spiste vores frokost – hurtigt – for det var ikke ligefrem sommervejr! Men vandfaldet var utroligt flot, med masser af tilfrosne omgivelser. Som dog gjorde det umuligt for os at komme om bag vandfaldet.
Turen fortsatte så videre til vandfaldet Skógafoss, som også var enormt flot, og her fik vi endda lov at se regnbuer, JUBIII – så dem der kender min forkærlighed for vandfald kan jo nok regne ud at der blev taget mange billeder!
Herefter gik turen videre til Dyrhólaey hvor vi troede vi skulle se sorte sandstrande og søpapegøjer. De sorte sandstrande var der også, men det viste sig det ikke lige var sæson for søpapegøjer, så vi så desværre kun måger.
På tilbageturen mod Reykjavik kørte vi ind forbi Solheimajökull – så havde vi da ihvertfald set en gletscher, for vi havde desværre ikke tid til at køre helt til Vatnajökull.
Da vi kom hjem fik vi bestilt en nordlystur til om aftenen, og så gik vi ind på restauranten (Raudara) i sammenhæng med hotellet for at spise. Til glædelig overraskelse var det en vældig god restaurent (også lidt dyr) som varmt kan anbefales!
ved 22 tiden gik den så igen sydpå, denne gang i bus, på jagt efter nordlys. Det lykkedes også at finde et hul i skyerne, og vi fik set lidt nordlys, dog ikke så flot og kraftigt som på postkortene. Og så var det på hovedet hjem i seng efter en spændende, men lang og hård dag.